tirsdag den 10. september 2019

Biotop status uge 33

Uge 33




Denne uge var jeg taget ned til min biotop om natten. Her vrimlede det med myg og vandet var levende af små rejer, kutlinger og krabber. Ja, og så denne smukke havørred, som var svagt farvet. Havørreden begynder i den sene sommer/tidlige efterår at gøre sig klar til gydningen, hvor den skifter farve til en mere brunlig kulør, før den trækker op i det vandløb, hvor den blev født. Havørreden er derfor en god indikator på, at efteråret så småt står for døren.

Biotop status uge 32

Uge 32


Jeg har i denne uge haft besøg af min bror, som jeg valgte at tage med ned på min biotop for at prøve kræfter med noget fiskeri. Selvom vi var ude meget tidligt om morgenen, var vandtemperaturen stadigvæk enormt høj. Det lykkedes os dog, at få denne ene havørred. Vi stak dog hurtigt af igen, da solen begyndte at tage fat.

Selve biotopen er meget frodig og grøn, der er godt gang i insekterne, som feks. bier, hvepse, myg og knoter.


Plantehold opdatering uge 35

Uge 35


Jeg har svært ved at styre planterne i udestuen, da jeg simpelthen ikke kan nå at vande dem nok i løbet af dagen. Dagstemperaturen i udestuen kommer næsten op på 35 grader, og det tørre de meget hurtigt ud af. Jeg har derfor besluttet at holde dem inde i stuen igen. Det er nemmere for mig at styre på denne måde.

Plantehold opdaterig uge 34

Uge 34



Jeg har på forsøgsbasis stillet mine planter ud i min udestue, bare for at se, om de kan håndtere lidt lavere temperature. Her er en del koldere om aftenen, end inde i stuen, men på dage med sol, er der tilgengæld MEGET varmere. Det bliver spændene at se, hvad der sker med dem. Jeg skal være ekstra opmærksom på vandingen, da jeg kan risikere, at de tørre ud, hvis det bliver for varmt for dem.

Plantehold opdatering uge 33

Uge 33


Der er ikke sket det store med mine planter. De vokser meget stille og roligt. De får fortsat vand både morgen og aften. Jeg har overvejet at plante dem ud i en kasse i haven, men jeg ved ikke, om de vil kunne overleve efteråret. Tomater er jo noget, man normalt har stående i drivhus.

Plantehold opdatering uge 32

Uge 32




Mine to planter står sådanset bare og hygger sig i vindueskarmen. De er blevet en del større, siden sidst. Gad vide, hvor lang tid der går, før de giver tomater og Chiafrø?

Biotop status uge 25

Uge 25



Biotopen ser ud som den har gjort fra starten. Temperature og manglende nedbør har ikke som sådan sat sig nogle spor, da biotopen ligger helt ude til Alssund, og der er tilmed meget skygge, grundet de store træer. Vandtemperaturen er dog steget en del, og er oppe på 19.7 grader.