søndag den 8. september 2019

Praksis afprøvning

Praksis afprøvning 

1. Kort beskrivelse af målgruppen
Huholt skolen er en selvstændig afdeling af kløverskolen, for børn med behov for vidtgående specialundervisning grundet sociale og følelsesmæssige vanskeligheder fra 0. - 6. klasse.
Huholt skole er et specialtilbud for børn med følelsesmæssige vanskeligheder, samt tilknytningsforstyrrelser, derudover blev der under aktiviteten, kombineret 2 klasser, med børn i alderen 8-12 år. Den store aldersforskel mellem børn er til fordi, klasserne er opsat i niveau frem for årgang. Vi havde 9 børn med ude i skoven, dog var der 2 børn som valgte ikke at deltage. 

2. Aftale med samarbejdsinstitution samt tidsplan for udførelsen

Formøde mandag d. 12 august kl. 13, skal vi mødes med afdeling Huholts leder, Betina hvorpå vi skal snakke om aktiviteten samt fastgøre målgruppen specificeret mellem de 5 klasser, samt SFO-børn. 
Mandag d. 19. august kl. 14.15 - 15.00, møde med to lærer fra de to sammenslåede klasser, der er i alt 5 børn i hver klasse. Under dette møde blev der klargjort for os hvilke forudsætninger børnene havde for aktiviteten, samt hvad vi skulle forvente til dagen. 
Onsdag d. 21. august kl. 9.00 aftalte vi at aktiviteten skulle igangsættes, indtil deres store udepause kl. 11.30. 

3. Skitse til forløb - refleksioner over mål, læringsudbytte , indhold mv. med kobling til relevant litteratur
For at få dannet os et overblik over, hvad der skal foregå i forhold til aktiviteten, har vi valgt at gøre brug af “De 10 H’er” (Jenny Bohr, Inklusion – fællesskabets pædagogik, Pædagogik: introduktion til pædagogens grundfaglighed, 2016):

- Hvad skal jeg lave (indhold)?
Vi har valgt, at aktiviteten skal fokusere på årstiden, (sommer) hvorpå vi har valgt at kombinere to aktiviteter, som hedder “Lær bladene at kende” (Lemire, 2017, Alvilda) og “Planchefremstilling af årstiden” (Birkkjær, 2014, special-pædagogisk forlag).  

- Hvordan skal jeg lave det (metode)?
Aktiviteten går ud på at vi skal observere samt undersøge årstidens flora og fauna, hvorpå vi samler diverse opdagelser med tilbage til institutionen og laver en planchefremstilling, ved brug af opdagelserne, dernæst skal vi kategorisere fundene vi har, dette gør vi for at opnå en systematisk undersøgelse gennem forløbet, for at udforske målgruppens forståelse af årstiden og dermed skabe et lærings- og udviklingsrum hvorpå årstidens flora og fauna er i fokus. 

- Hvorfor skal jeg lave det (mening)?
Formålet med aktiviteten er, at vi gerne vil forsøge at samle børnegruppens viden omkring den årstid vi befinder os i.
Det skal gøres på en overskuelig måde, således at det kommer til udtryk på barnets præmisser.
Formålet er også, at give barnet forståelse for en sammenhæng mellem ord og billeder, samt at sætte disse sammen på en måde der er meningsfuld.
- Hvor skal jeg lave det (placering)?
Denne aktivitet udfolder sig i naturen (gerne skovområde) samt klasselokalet. 

- Hvornår skal jeg lave det (tidspunkt)?
Inden præsentationen i uge 35, og for at udnytte sommer årstiden mest muligt, samt floraens farver

- Hvor længe skal jeg lave det (tidshorisont)?
Et par timer ved hver del af aktivitetens forløb 

- Hvor meget skal jeg lave (mængde)?
Vi starter med at lave en aftale med institutionen omkring, hvilken børnegruppe vi gerne vil arbejde med.
Vi laver derefter en samtykkeerklæring i forhold til, at bruge dokumentation af børnene og aktiviteten gennem forløbet.
På dagen tager vi ud på institutionen, hvor vi samler den børnegruppe der skal indgå i aktiviteten, for så at forklare dem hvordan og hvorledes det skal foregå. Børnene leder derefter selv efter de materialer de skal bruge, ude i naturen, hvor vi som studerende vil være der i form af hjælp og støtte. Vi skal så tilbage til klasselokalet, hvor børnene skal lave plancher af de materialer de har fundet. Børnene skal ved hjælp af plancherne og de studerende kategorisere fundene, for derefter at finde forskelle og ligheder samt systematisere disse.

- Hvem skal jeg lave det med (personer)?
Den aftale målgruppe, samt os som studerende, muligvis pædagog/lærer fra institutionen. 

- Hvad skal jeg bagefter (næste)?Det afsluttede projekt skal dernæst (alt efter aftale med instutionen) op at hænge i klasselokalet, eller med hjem i tasken.
- Hvad skal jeg med det jeg gør (målet)?
Målet med dette aktivitetsforløb, er således at indvie målgruppen i forståelse af årstiden sommer, samt identificering af diverse flora og fauna i den danske natur, derudover er planchefremstillingen med til at skabe et individuelt ejerskab af det endelige produkt, som skaber en succes. 

Børnenes forudsætninger:
Motoriske egenskaber skal være velfungerende, eleverne skal være engageret og have mulighed for at holde koncentrationsevnen, med det i mente at vi skal være klar over hvornår de har brug for at holde pauser og ikke kan magte mere. 

Refleksion af forløb: 
Til at starte med, kom den ene klasse lidt senere ind, hvortil en af støttepædagogerne, som ikke var klar over, at klasserne skulle kombineres, bad dem om at gå ud igen. Dette skabte lidt uro og vi var nødt til at starte forfra med introduktion til aktiviteten. Da vi gik mod skoven, var børnene meget spredt, og der var generelt en meget afslappet atmosfære. Undervejs mistede vi to, som besluttede, at de ikke gad. Måske man skulle have fundet et skovareal tættere på skolen. Vi oplevede, at en del af børnene var interesseret i, at finde ud af hvilke træer, de forskellige blade kom fra og hvilke dyr man kunne finde i skoven. Da vi kom frem til stedet, var det som om, at koncentrationsevnen hos børnene forsvandt, og fokus blev i stedet på at lege. En af lærerne kom med et forslag om, at børnene skulle finde fem forskellige ting, før de måtte lege. Dette fik motivationen op igen, i en kort periode. Der bliver på et tidspunkt fundet en skorpiontæge, hvilket samlede alle børn. Man kunne derfor overveje, om aktiviteten skulle have omhandlet dyr i stedet for planter.
Da vi kom tilbage til skolen, aftalte vi at børnene skulle holde pause indtil kl. 10.45, og derefter arbejde med plancherne og identificeringen af planter og de få dyr vi havde samlet og taget med tilbage. Under planchefremstillingen delte vi klasserne i 2 hold, med 5 elever på hvert hold. Den ene gruppe arbejdede i 25 minutter med at få identificeret de forskellige planter og derefter for at få fremstillet plancherne, det andet hold arbejdede også med fremstillingen af disse plancher, dog med en kortere koncentrationsevne, da eleverne havde svært ved at magte mere, derfor blev der taget en beslutning om at eleverne skulle have udepause lidt tid før. 

Litteraturliste: 
365 lege til børn, Sabine Lemire, 2017, Alvilda
Hurlumhej med årstidsaktiviteter, Rie Anne Birkkjær, 2014, Special-pædagogisk forlag
Pædagogik: Introduktion til pædagogens grundfaglighed, David Thore Gravesen, 2016, Hans Reitzels forlag
- Jenny Bohr, Inklusion – fællesskabets pædagogik, Pædagogik: introduktion til pædagogens grundfaglighed, 2016, Hans Reitzels forlag

Ingen kommentarer:

Send en kommentar