Dyrehold opgave C

Dyrehold opgave C

1. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter...  

Jeg ville starte med at tage målgruppen med ud i skoven, for at grave regnorm op. På denne måde kommer forståelsen for deres naturlige levested også med i forløbet. Dernæst vil jeg bringe regnormene med hjem til institutionen, hvor jeg ville sætte målgruppen til, måske i par af 2, at banke huller i låget til et syltetøjsglas. Derefter skal lagene af sand og jord laves. Ormene kommes i, og lidt plantemateriale på toppen. Derefter skal ormene stå i mørke. Evt. en papkasse. Herefter ville jeg tage en spørgsmålsrunde med målgruppen, omkring hvad de tror, der kommer til at ske nede i glasset? 

Dagen efter, ville jeg bede dem om at tage deres glas frem, så de kan se, hvad ormene har lavet i løbet af natten. De vil kunne se, at jord og sandlagene er begyndt at blive blandet sammen, efterhånden som ormene har bevæget sig rundt og muligvis har de spist lidt af plantematerialet.



Efterfølgende kunne man lave forsøg med forskellige typer af føde til ormene. Det kunne feks. være en stump gulerod, en skive agurk, brød, forskellige blade, brød, kød, døde insekter eller andre ting, for så at se, hvad ormene spiser først og hvad de bedst kan lide. 



Til sidst, når målgruppen har fået mere viden omkring regnorm, ville jeg lave en aktivitet, hvor de selv skulle udforme en "pasninsmanual" til deres regnorm. Den kunne indeholde levesteder, føde, dag/nataktive og en beskrivelse af regnormen, rent fysisk.

2. Pædagogens rolle.

Som pædagog har jeg ansvaret for at dyreholdet etableres. Jeg skal forberede målgruppen på det der skal ske forinden, samt understøtte dem med faglig viden om dyrene, som jeg skal have tilegnet mig forinden. Regnorm kræver ikke den store daglige pasning, bortset fra lidt føde. Her ville det være oplagt at få indlagt et "regnorme tjek", som en del af hverdagen i institutionen, så målgruppen lige har været henne og kigge til deres regnorm, om de nu har mad, før de tager hjem. I henhold til indkøb, så skal jeg som pædagog have anskaffet syltetøjsglas, nogle søm, en hammer og et par spader til indsamling og oprettelse af dyreholdet. Når dyreholdsforløbet er ovre, kan man fint tage med målgruppen ud i samme skov, som man samlede regnormene ind i, og sætte dem fri igen.

Dyrehold opgave B

Dyrehold opgave B

1. Regnorm er som sådan ikke nataktive eller dagsaktive. De kræver bare et forholdsvis fugtigt og ikke for varmt miljø. Herhjemme holder de sig for det meste nede i jorden om dagen, da solen og varmen tørre dem ud ganske hurtigt, men i andre lande med regnskov og høj fugtighed, kan man se dem kravle rundt oppe i træerne om dagen. Når det regner, ser man tit regnorm oven på jorden, da de kan optage vandet igennem huden, og på den måde overleve i dagslys, uden at blive tørret ud. (https://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-1#levested)

Regnorm lever af biologisk plantemateriale og bakterier i jorden. Regnorm er oppe på landjorden hver nat, for at hive blade og andet materiale ned i deres gange, som de så kan spise efterfølgende. Om vinteren går de i hi, og laver en lille hule beklædt med slim, ruller sig sammen og overvintre.(https://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-1#levested)

Regnorm kræver ikke den store rengøring, da deres efterladenskaber er komposteret jord, dvs. muld.

2. Terrariet er til at starte med et gammelt syltetøjsglas med huller i låget.

Herefter er der skiftende lag af sand og jord. Glasset er gennemsigtigt, så det er nemmere for målgruppen at holde øje med ormene og deres gøremål. Jeg planlægger at udvide med et større terrarie på et senere tidspunkt, så der kan komme flere orme i, og hele processen bliver nemmere at se.

3. Der er det primære økosystem med nedbrydningen, men vi har også som studiehold valgt at komplimentere hinandens dyrehold. En af mine medstuderende holder sumpskilpadde, som bla. lever af regnorm. På den måde kan fødekæden også indtænkes som kredsløb.

Dyrehold opgave A

Opgave A - Dyrehold

Regnorm i glas/regnormefarm

1. Jeg har valgt en børnehaveklasse som målgruppe. Dyreholdet kan være med til at lære målgruppen at omgåes dyr, drage omsorg og at lære dyrene og sig selv at kende. Børn er nysgerrige og opmærksomme på alt, der kribler og kravler, og bør understøttes i dette, for på den måde at bibevare deres interesse i dyr. (Natur og Udeliv - Uderummet i pædagogisk praksis, Ejbye-Ernst. N, Stockholm, D. Hans Reitzels forlag, 2015. s.110)

2. Forståelse af dyret, hvilke ting kræver dyret for at kunne overleve og trives? At målgruppen kan tage ansvar for dyret og viser interesse i dette.

3. Til at starte med, vil jeg tage målgruppen med ud og grave regnormene op. Så skal de placeres i et rent syltetøjsglas med huller i låget, hvor der skiftevis er strøet sand og jord, så der bliver dannet varierende lag. Hvert lag skal fugtes en smule med vand. Regnormene skal ligge mellem de to nederste lag. Til sidst kan man lægge lidt foder i, som feks. revet gulerod, blade eller andet plantemateriale på toppen. Regnormene skal så placeres et mørkt og køligt sted, som feks. i en papkasse eller et lukket skab. Herefter kan målgruppen tage glasset ud, for at studere ormenes færden, og hvordan de hiver føden ned i jorden, gennem deres små gange. (https://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-og-nedbrydning)

4. Dyreholdet med regnorm giver god anledning til at snakke om det kredsløb, som nedbrydning og kompostering er. Og det symbiotiske forhold mellem regnorm og planter. Regnormen nedbryder plantemateriale, laver kompost af det, som planterne så kan anvende til næring. Desuden tilfører regnormens gange i jorden nødvendigt ilt til jordlagene, som også gavner planternes rødder.(https://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-og-nedbrydning)

5. Jeg vil kigge efter, om målgruppen udviser interesse, om de selv tager initiativ til at hive regnormene frem, for at se om de har spist den føde, der er blevet lagt i glasset.

Museumsopgave

Museumsopgave - Gram Naturhistorisk Museum og Lergrav

9.08.19

Museet er indrettet således, at der er to dele. Den mere klassiske museumsoplvelse, hvor man går rundt og kigger på udstillingen, og så en aktiv del, lergraven, hvor man kan få lov at grave efter fossiler fra et ældgammelt hav, som har dækket store dele af den sydlige jyske vestkyst. De mest almindelige fossiler kan man få lov at tage med hjem(muslinger, sneglehuse, søpindsvin osv.), hvor de mere sjældne fund(hvalskeletter, hajtænder eller andet spændende) bliver sendt ind til nærmere undersøgelser med henblik på udstilling. 

Vi startede vores besøg i lergraven, hvor vi fik kyndig vejledning i, hvordan man bar sig ad med at grave efter fossiler. Vi fik af vide, at det var bedst at udgrave i terrasser, frem for bare at grave direkte ned. På denne måde kan man bedre "kigge ind" i de forskellige ler-lag. Vi blev også anbefalet at grave højt oppe på bakken, da regn og blæst havde eroderet leret, og det i bunden var begyndt at oxidere. Men inden vi for alvor kom igang, var et skybrud drevet ind over os, og vi indstillede derfor gravningen, da hele pladsen blev til en stor muddersuppe. På vej tilbage til museet gik vi ad "Evolutionsstien", som museet havde anlagt.

                                                                    

Jeg kunne forestille mig, at have en folkeskoleklasse, indskole/mellemskole, med ude på netop dette museum, da der er god mulighed for, at de kan få fingrene i jorden. Jeg forestiller mig, at der kan startes med at gå ad evolutionsstien og ned i lergraven, hvor eleverne får lov at grave løs, og bagefter kunne eventuelle fossiler tages med tilbage til museet, hvor de kunne nærstuderes i museets laboratorie.

Derefter kunne man tage en tur rundt i den indendørs del af museet. Her er der udstillet forskellige fossiler, skeletter og figurer, der viser os hvordan Danmark har set ud for over 50 millioner år siden. 

 Her ses skeletter fra bardehvaler, læderskilpadder, sæler og hajer. Der bliver også vist film omkring de forskellige pattedyrs udvikling, feks. hvordan hvaler har udviklet sig fra landdyr, som så er gået tilbage i havet og tilpasset sig livet der.

Museet har også en væg med forskellige kranier, bla. Neanderthalere, Homo Erectus, forskellige forstadier til Homo Sapiens, menneskaber og pygmæer. Hvert skelet har et 3D-scannet billede af, hvordan individet kunne have set ud i levende live.

 Til sidst kunne dagen sluttes af med spisning af madpakker i museets lille "forhistoriske have", som indeholder planterarter der er ligeså gamle som resten af udstillingen.

Plantehold opdatering uge 26

De overlevende...

 Som i kan se, har jeg omplantet mine to eneste levende planter. En Chia plante og en tomatplante. De vokser stille og roligt. Jeg vander dem morgen og aften. Resten døde kort efter spiring, eller kom slet ikke frem.

Jeg har ikke rigtigt kunne finde nogle frø på min biotop, men jeg leder videre...

Plantehold - opdatering uge 25

Opdatering af planterne

(24.06.19)

Som man kan se på billedet, er der sket lidt siden sidst. Tomat, Chia og Bukkehorn er alle begyndt at kigge frem. Resten lader stadigvæk vente på sig. Jeg har efterfølgende forsøgt at stille plantekassen et mørkere og køligere sted, for at få resten af frøene til at spirer, men det gjorde så, at Bukkehornene døde... Øv øv. Så nu står kassen endnu engang i vindueskarmen.

Første 2 aktiviteter på Biotop

De første 2 aktiviteter på min biotop

1. Rejestrygning

2. Fiskeri

Jeg har valgt 2 aktiviteter, som komplimentere hinanden, da man kan bruge de rejer man stryger, som madding til fiskeriet. 

Jeg vil gøre brug af didaktisk model kaldet "De 10 H'er" til at beskrive/begrunde mine aktiviteter. 

(Bohr, Jenny, Inklusion – fællesskabets pædagogik, Pædagogik: introduktion til pædagogens grundfaglighed, 2016).

Hvad skal jeg lave?(indholdet)

Stryge rejer og bruge dem til at fiske med.

Hvordan skal jeg lave det?(metode)

Til rejestrygningen anvendes et strygenet. Det er også en fordel med waders, men kan om sommeren godt gøres i badetøj/shorts. Strygenettet anvendes, ved at man skubber det foran sig på bunden, eller køre det igennem tangbuske. Herved kan man fange hesterejer, tangrejer og fjordrejer. Alle 3 arter egner sig til madding. Når man så har fanget rejer, hældes disse over i en beholder med saltvand. Til fiske-delen bruges en fiskestang, hjul m.line, et bobleflåd og en str.10 enkeltkrog. Man kører flådet på linen og sikrer det, binder krogen fast i enden af linen og sætter til sidst en reje på krogen. Så er man klar til at kaste ud.

Hvorfor skal jeg lave det?(mening)

Fiskeri er en god måde at få mennesker, som normalt ellers ikke synes om naturen, ud i naturen. Det er også enormt godt, rent mentalt, siger hjerneforsker Peter Lund Madsen (https://www.facebook.com/24syv/videos/707674579687687/). Det behøver i og for sig ikke handle om selve fiskeriet, det kan også bare være et pusterum i en travl/anstrengende hverdag. 

Hvor skal jeg lave det?(placering)

De fleste steder på kysten i Danmark kan disse aktiviteter udføres. Det kræver bare fralandsvind eller nærmest ingen vind.

Hvornår skal jeg lave det?(tidspunkt)

Aktiviteterne kan foregå hele året rundt, men er nok mest behagelige i sommerhalvåret. 

Hvor længe skal jeg lave det?(tidshorisont)

Det kommer selvfølgelig an på, hvilken målgruppe der er tale om. Men et godt bud ville være 2-4 timer.

Hvor meget skal jeg lave?(mængde)

Dette kommer igen an på målgruppen. Folk med fysisk/psykisk nedsættelse har sværere ved at deltage aktivt, end folk uden disse udfordringer. Men generelt er det ikke aktiviteter, der kræver den store planlægning eller fysisk udfoldelse. Under afprøvelsen gik jeg med nettet i omkring 5 min. hvorefter jeg havde rejer nok til resten af aktiviteten.

Hvem skal jeg lave det med?(personer)

Alle målgrupper, på nær svært fysisk handicappede.

Hvad skal jeg bagefter?(næste)

Hvis man er så heldig at fange fisk, så kunne man evt. tilberede fisken over et bål, eller tage fisken med tilbage og prøve at dissekere den. Hvis ikke man fanger fisk, kan man feks. koge de overskydende rejer og lave sig en rejemad.

Hvad skal jeg med det jeg gør?(målet)

Målet er, at give en gruppe mennesker en anderledes oplevelse i naturen, give dem tid til at fordybe sig i den og koncentrere sig/forholde sig til noget helt enkelt. Dette kan være med til at nedsætte folks stress/arousal-niveau.