tirsdag den 27. august 2019

Første 2 aktiviteter på Biotop

De første 2 aktiviteter på min biotop

1. Rejestrygning
2. Fiskeri

Jeg har valgt 2 aktiviteter, som komplimentere hinanden, da man kan bruge de rejer man stryger, som madding til fiskeriet. 

Jeg vil gøre brug af didaktisk model kaldet "De 10 H'er" til at beskrive/begrunde mine aktiviteter. 

(Bohr, Jenny, Inklusion – fællesskabets pædagogik, Pædagogik: introduktion til pædagogens grundfaglighed, 2016).


Hvad skal jeg lave?(indholdet)
Stryge rejer og bruge dem til at fiske med.

Hvordan skal jeg lave det?(metode)
Til rejestrygningen anvendes et strygenet. Det er også en fordel med waders, men kan om sommeren godt gøres i badetøj/shorts. Strygenettet anvendes, ved at man skubber det foran sig på bunden, eller køre det igennem tangbuske. Herved kan man fange hesterejer, tangrejer og fjordrejer. Alle 3 arter egner sig til madding. Når man så har fanget rejer, hældes disse over i en beholder med saltvand. Til fiske-delen bruges en fiskestang, hjul m.line, et bobleflåd og en str.10 enkeltkrog. Man kører flådet på linen og sikrer det, binder krogen fast i enden af linen og sætter til sidst en reje på krogen. Så er man klar til at kaste ud.



























Hvorfor skal jeg lave det?(mening)
Fiskeri er en god måde at få mennesker, som normalt ellers ikke synes om naturen, ud i naturen. Det er også enormt godt, rent mentalt, siger hjerneforsker Peter Lund Madsen (https://www.facebook.com/24syv/videos/707674579687687/). Det behøver i og for sig ikke handle om selve fiskeriet, det kan også bare være et pusterum i en travl/anstrengende hverdag. 

Hvor skal jeg lave det?(placering)
De fleste steder på kysten i Danmark kan disse aktiviteter udføres. Det kræver bare fralandsvind eller nærmest ingen vind.

Hvornår skal jeg lave det?(tidspunkt)
Aktiviteterne kan foregå hele året rundt, men er nok mest behagelige i sommerhalvåret. 

Hvor længe skal jeg lave det?(tidshorisont)
Det kommer selvfølgelig an på, hvilken målgruppe der er tale om. Men et godt bud ville være 2-4 timer.

Hvor meget skal jeg lave?(mængde)
Dette kommer igen an på målgruppen. Folk med fysisk/psykisk nedsættelse har sværere ved at deltage aktivt, end folk uden disse udfordringer. Men generelt er det ikke aktiviteter, der kræver den store planlægning eller fysisk udfoldelse. Under afprøvelsen gik jeg med nettet i omkring 5 min. hvorefter jeg havde rejer nok til resten af aktiviteten.

Hvem skal jeg lave det med?(personer)
Alle målgrupper, på nær svært fysisk handicappede.

Hvad skal jeg bagefter?(næste)
Hvis man er så heldig at fange fisk, så kunne man evt. tilberede fisken over et bål, eller tage fisken med tilbage og prøve at dissekere den. Hvis ikke man fanger fisk, kan man feks. koge de overskydende rejer og lave sig en rejemad.

Hvad skal jeg med det jeg gør?(målet)
Målet er, at give en gruppe mennesker en anderledes oplevelse i naturen, give dem tid til at fordybe sig i den og koncentrere sig/forholde sig til noget helt enkelt. Dette kan være med til at nedsætte folks stress/arousal-niveau.

1 kommentar: