Biotop status uge 33

Uge 33

Denne uge var jeg taget ned til min biotop om natten. Her vrimlede det med myg og vandet var levende af små rejer, kutlinger og krabber. Ja, og så denne smukke havørred, som var svagt farvet. Havørreden begynder i den sene sommer/tidlige efterår at gøre sig klar til gydningen, hvor den skifter farve til en mere brunlig kulør, før den trækker op i det vandløb, hvor den blev født. Havørreden er derfor en god indikator på, at efteråret så småt står for døren.

Biotop status uge 32

Uge 32

Jeg har i denne uge haft besøg af min bror, som jeg valgte at tage med ned på min biotop for at prøve kræfter med noget fiskeri. Selvom vi var ude meget tidligt om morgenen, var vandtemperaturen stadigvæk enormt høj. Det lykkedes os dog, at få denne ene havørred. Vi stak dog hurtigt af igen, da solen begyndte at tage fat.

Selve biotopen er meget frodig og grøn, der er godt gang i insekterne, som feks. bier, hvepse, myg og knoter.

Plantehold opdatering uge 35

Uge 35

Jeg har svært ved at styre planterne i udestuen, da jeg simpelthen ikke kan nå at vande dem nok i løbet af dagen. Dagstemperaturen i udestuen kommer næsten op på 35 grader, og det tørre de meget hurtigt ud af. Jeg har derfor besluttet at holde dem inde i stuen igen. Det er nemmere for mig at styre på denne måde.

Plantehold opdaterig uge 34

Uge 34

Jeg har på forsøgsbasis stillet mine planter ud i min udestue, bare for at se, om de kan håndtere lidt lavere temperature. Her er en del koldere om aftenen, end inde i stuen, men på dage med sol, er der tilgengæld MEGET varmere. Det bliver spændene at se, hvad der sker med dem. Jeg skal være ekstra opmærksom på vandingen, da jeg kan risikere, at de tørre ud, hvis det bliver for varmt for dem.

Plantehold opdatering uge 33

Uge 33

Der er ikke sket det store med mine planter. De vokser meget stille og roligt. De får fortsat vand både morgen og aften. Jeg har overvejet at plante dem ud i en kasse i haven, men jeg ved ikke, om de vil kunne overleve efteråret. Tomater er jo noget, man normalt har stående i drivhus.

Plantehold opdatering uge 32

Uge 32

Mine to planter står sådanset bare og hygger sig i vindueskarmen. De er blevet en del større, siden sidst. Gad vide, hvor lang tid der går, før de giver tomater og Chiafrø?

Biotop status uge 25

Uge 25

Biotopen ser ud som den har gjort fra starten. Temperature og manglende nedbør har ikke som sådan sat sig nogle spor, da biotopen ligger helt ude til Alssund, og der er tilmed meget skygge, grundet de store træer. Vandtemperaturen er dog steget en del, og er oppe på 19.7 grader.

K4 aktiviteter

Makreltur i Åbenrå/røgning af fangst

Vi begyndte vores lille fisketur omkring 17-tiden i den sydlige del af Åbenrå havn. Her havde jeg for et par dage siden oplevet store stimer af makrel, så forventningerne var høje. Jeg brugte det første stykke tid på at få klargjort stænger og grej, så de andre i studiegruppen kunne prøve kræfter med fiskeriet.

Efter en kort demonstration af, hvordan man kaster, haler ind med korte ryk(jigging) og hvordan man klargjorde til næste kast, var folket i gang.

Det var for nogen rigtig lang tid siden, at de havde fisket, men jeg synes nu alligevel, at det hurtigt kom tilbage til dem, og de blev faktisk ganske hæderlige til at kaste i løbet af aftenen.

En KÆMPE havørred springer helt fri af vandet, ganske tæt!

Fiskeriet er dog meget sløvt til at starte med. Vi ser ikke rigtigt nogle fisk i overfladen, men pludselig hopper en rigtig stor havørred helt tæt ved kanten af molen, vi står på. Jeg skifter Asbjørns makrelforfang ud med et tobis-lignende blink, og sætter ham på den opgave, at fange den. Tiden går og vi mærker ikke nogle hug... Men pludselig har jeg bid! Fisken hopper dog af, efter kun 5 sek. Resten af aftenen sker der ikke noget. Strømmen er vendt og vinden helt løjet af.

Da vi ikke fanger makrel eller ørred, beslutter vi os for at prøve at ryge nogle sildefileter, som vi havde taget med som madding. Rygningen går ganske godt, men vi kom nok til at salte fisken lidt for kraftigt. Det endelige resultat ligner noget fra en fin Bornholmsk ret, men er ganske uspiseligt.

Da klokken begynder at nærme sig 21, beslutter vi at indstille fiskeriet. Mine studiekammerater er trætte, da de ikke er vant til at fiske i så stort et omfang. 

Sidste 2 aktiviteter på Biotop

Ude på Asbjørns Biotop

De næste 2 aktiviteter foregår ude på min medstuderende, Asbjørns, biotop.

Asbjørn havde inviteret mig ud på sin biotop, for at lave "insektbanko". Forinden havde vi dog været ude for at grave en såkaldt faldfælde ned, for at være sikre på, at vi havde nogle insekter, vi kunne krydse af. Fælden havde dog ikke den ønskede virkning, da den var tom næste dag, vi kiggede til den.

Vi måtte derfor selv ud at lede i buskadset omkring på biotopen.

Vi gik i gang med at prøve at få krydset dyrene af. Svaner og ænder var der nok af, da biotopen ligger ned til en lille dam. De andre dyr var lidt sværere at finde.

Disse aktiviteter ville passe godt til indskolingen, feks. i Natur/teknik. Man kunne sagtens udvide aktiviteten med at lave flere forskellige slags fælder, og så se hvad der er mest effektivt og hvilke fælder der bedst fanger hvad. (https://www.skoven-i-skolen.dk/content/7-m%C3%A5der-fange-sm%C3%A5-dyr)

Praksis afprøvning

Praksis afprøvning 

1. Kort beskrivelse af målgruppen

Huholt skolen er en selvstændig afdeling af kløverskolen, for børn med behov for vidtgående specialundervisning grundet sociale og følelsesmæssige vanskeligheder fra 0. - 6. klasse.

Huholt skole er et specialtilbud for børn med følelsesmæssige vanskeligheder, samt tilknytningsforstyrrelser, derudover blev der under aktiviteten, kombineret 2 klasser, med børn i alderen 8-12 år. Den store aldersforskel mellem børn er til fordi, klasserne er opsat i niveau frem for årgang. Vi havde 9 børn med ude i skoven, dog var der 2 børn som valgte ikke at deltage. 

2. Aftale med samarbejdsinstitution samt tidsplan for udførelsen

Formøde mandag d. 12 august kl. 13, skal vi mødes med afdeling Huholts leder, Betina hvorpå vi skal snakke om aktiviteten samt fastgøre målgruppen specificeret mellem de 5 klasser, samt SFO-børn. 

Mandag d. 19. august kl. 14.15 - 15.00, møde med to lærer fra de to sammenslåede klasser, der er i alt 5 børn i hver klasse. Under dette møde blev der klargjort for os hvilke forudsætninger børnene havde for aktiviteten, samt hvad vi skulle forvente til dagen. 

Onsdag d. 21. august kl. 9.00 aftalte vi at aktiviteten skulle igangsættes, indtil deres store udepause kl. 11.30. 

3. Skitse til forløb - refleksioner over mål, læringsudbytte , indhold mv. med kobling til relevant litteratur

For at få dannet os et overblik over, hvad der skal foregå i forhold til aktiviteten, har vi valgt at gøre brug af “De 10 H’er” (Jenny Bohr, Inklusion – fællesskabets pædagogik, Pædagogik: introduktion til pædagogens grundfaglighed, 2016):

- Hvad skal jeg lave (indhold)?

Vi har valgt, at aktiviteten skal fokusere på årstiden, (sommer) hvorpå vi har valgt at kombinere to aktiviteter, som hedder “Lær bladene at kende” (Lemire, 2017, Alvilda) og “Planchefremstilling af årstiden” (Birkkjær, 2014, special-pædagogisk forlag).  

- Hvordan skal jeg lave det (metode)?
Aktiviteten går ud på at vi skal observere samt undersøge årstidens flora og fauna, hvorpå vi samler diverse opdagelser med tilbage til institutionen og laver en planchefremstilling, ved brug af opdagelserne, dernæst skal vi kategorisere fundene vi har, dette gør vi for at opnå en systematisk undersøgelse gennem forløbet, for at udforske målgruppens forståelse af årstiden og dermed skabe et lærings- og udviklingsrum hvorpå årstidens flora og fauna er i fokus. 

- Hvorfor skal jeg lave det (mening)?

Formålet med aktiviteten er, at vi gerne vil forsøge at samle børnegruppens viden omkring den årstid vi befinder os i.
Det skal gøres på en overskuelig måde, således at det kommer til udtryk på barnets præmisser.
Formålet er også, at give barnet forståelse for en sammenhæng mellem ord og billeder, samt at sætte disse sammen på en måde der er meningsfuld.

- Hvor skal jeg lave det (placering)?

Denne aktivitet udfolder sig i naturen (gerne skovområde) samt klasselokalet. 

- Hvornår skal jeg lave det (tidspunkt)?

Inden præsentationen i uge 35, og for at udnytte sommer årstiden mest muligt, samt floraens farver

- Hvor længe skal jeg lave det (tidshorisont)?

Et par timer ved hver del af aktivitetens forløb 

- Hvor meget skal jeg lave (mængde)?

Vi starter med at lave en aftale med institutionen omkring, hvilken børnegruppe vi gerne vil arbejde med.
Vi laver derefter en samtykkeerklæring i forhold til, at bruge dokumentation af børnene og aktiviteten gennem forløbet.
På dagen tager vi ud på institutionen, hvor vi samler den børnegruppe der skal indgå i aktiviteten, for så at forklare dem hvordan og hvorledes det skal foregå. Børnene leder derefter selv efter de materialer de skal bruge, ude i naturen, hvor vi som studerende vil være der i form af hjælp og støtte. Vi skal så tilbage til klasselokalet, hvor børnene skal lave plancher af de materialer de har fundet. Børnene skal ved hjælp af plancherne og de studerende kategorisere fundene, for derefter at finde forskelle og ligheder samt systematisere disse.

- Hvem skal jeg lave det med (personer)?

Den aftale målgruppe, samt os som studerende, muligvis pædagog/lærer fra institutionen. 

- Hvad skal jeg bagefter (næste)?Det afsluttede projekt skal dernæst (alt efter aftale med instutionen) op at hænge i klasselokalet, eller med hjem i tasken.

- Hvad skal jeg med det jeg gør (målet)?

Målet med dette aktivitetsforløb, er således at indvie målgruppen i forståelse af årstiden sommer, samt identificering af diverse flora og fauna i den danske natur, derudover er planchefremstillingen med til at skabe et individuelt ejerskab af det endelige produkt, som skaber en succes. 

Børnenes forudsætninger:
Motoriske egenskaber skal være velfungerende, eleverne skal være engageret og have mulighed for at holde koncentrationsevnen, med det i mente at vi skal være klar over hvornår de har brug for at holde pauser og ikke kan magte mere. 

Refleksion af forløb: 

Til at starte med, kom den ene klasse lidt senere ind, hvortil en af støttepædagogerne, som ikke var klar over, at klasserne skulle kombineres, bad dem om at gå ud igen. Dette skabte lidt uro og vi var nødt til at starte forfra med introduktion til aktiviteten. Da vi gik mod skoven, var børnene meget spredt, og der var generelt en meget afslappet atmosfære. Undervejs mistede vi to, som besluttede, at de ikke gad. Måske man skulle have fundet et skovareal tættere på skolen. Vi oplevede, at en del af børnene var interesseret i, at finde ud af hvilke træer, de forskellige blade kom fra og hvilke dyr man kunne finde i skoven. Da vi kom frem til stedet, var det som om, at koncentrationsevnen hos børnene forsvandt, og fokus blev i stedet på at lege. En af lærerne kom med et forslag om, at børnene skulle finde fem forskellige ting, før de måtte lege. Dette fik motivationen op igen, i en kort periode. Der bliver på et tidspunkt fundet en skorpiontæge, hvilket samlede alle børn. Man kunne derfor overveje, om aktiviteten skulle have omhandlet dyr i stedet for planter.

Da vi kom tilbage til skolen, aftalte vi at børnene skulle holde pause indtil kl. 10.45, og derefter arbejde med plancherne og identificeringen af planter og de få dyr vi havde samlet og taget med tilbage. Under planchefremstillingen delte vi klasserne i 2 hold, med 5 elever på hvert hold. Den ene gruppe arbejdede i 25 minutter med at få identificeret de forskellige planter og derefter for at få fremstillet plancherne, det andet hold arbejdede også med fremstillingen af disse plancher, dog med en kortere koncentrationsevne, da eleverne havde svært ved at magte mere, derfor blev der taget en beslutning om at eleverne skulle have udepause lidt tid før. 

Litteraturliste: 

365 lege til børn, Sabine Lemire, 2017, Alvilda
Hurlumhej med årstidsaktiviteter, Rie Anne Birkkjær, 2014, Special-pædagogisk forlag
Pædagogik: Introduktion til pædagogens grundfaglighed, David Thore Gravesen, 2016, Hans Reitzels forlag
- Jenny Bohr, Inklusion – fællesskabets pædagogik, Pædagogik: introduktion til pædagogens grundfaglighed, 2016, Hans Reitzels forlag

Dyrehold opgave E

Dyrehold opgave E

1. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?

Førhen har jeg kun stiftet bekendtskab med regnorm i form af madding til fiskeri. Jeg har igennem forløbet her skulle sætte mig ind i deres livscyklus, anatomi, foretrukne levesteder og føde. Jeg er også blevet mere opmærksom på de kompetencer der skal til, for at understøtte læring indenfor dette felt.

2. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

Er det ok at holde dyr indespærret? Er det synd for dem? Livet for dyr i naturen er barskt. Det er konstant kamp om føde. I et bur, bliver de fodret hver dag og skal ikke kæmpe for maden. 

3. Hvilke perspektiver tænker du dyrehold har?(Almen dannelse, den åbne skole...)

Jeg tænker dyreholdet giver en muligheden for at lære målgruppen lidt om at passe på dyr, om dette så er i store eller små omfang, så er det med til at lære en at begå sig og opføre sig ansvarligt overfor dyr. Jeg tænker, at det kan være gavnligt for målgruppen, i det at det også kan lære dem om at begå sig socialt. Eftersom de lærer at opføre sig respektabelt og ordentligt overfor dyrene, så er det muligt at disse karaktertræk bliver overført til deres væremåde overfor  deres medmennesker. Jeg mener helt sikkert, at dyreholdet kunne hjælpe mange børn og unge med socialiseringskomplikationer med at komme ud af sin skal, og få dannet sig selv socialt. Dét at nogle børn kan have et fælles tredje i regnormefarmen, kan sørge for at der bliver dannet vigtige relationer.

4. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

Dyreholdet har for mig givet anledning til at få mere viden om et dyr, som jeg egentlig har "brugt" meget, uden rigtigt at vide noget om det. Det har været sjovt at se, hvordan ormene lavede gange i jorden, og hvordan de hev deres føde ned for at spise det.  

Dyrehold opgave D

Dyrehold opgave D

1. Beskriv hvordan du vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?

Jeg tænker, at den bedste måde at formidle udviklinge i dyreholdet er, at lade målgruppen være eksperimenterende, observerende og sansende omkring regnormene. Det kan ske i form af pasning eller små eksperimenter, som feks. førnævnte eksperiment med forskellige typer af føde. Jeg tænker også at det er vigtigt, at der blivre taget billeder og lavet videoer under hele forløbet, for at hjælpe målgruppen med at fastholde de forskellige faser i forløbet. På denne måde skulle man gerne være med til at hjælpe målgruppen med at opnå/udvilke de kommunikative, observerende, eksperimenterende og praktiske færdigheder der skal til i forhold til læringsudbytte i det naturfaglige felt. (Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015,s.184)

2. Hvordan stilladseres lærerprocessen?(piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)

Man kunne feks. lave piktogrammer, med billeder af regnormen, dens livscyklus, føde, anatomi osv. sammen med målgruppen. Man kunne også lave en hel håndbog omkring regnorm med målgruppen, så alt deres tilegnede viden blev bragt i spil.

Dyrehold opgave C

Dyrehold opgave C

1. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter...  

Jeg ville starte med at tage målgruppen med ud i skoven, for at grave regnorm op. På denne måde kommer forståelsen for deres naturlige levested også med i forløbet. Dernæst vil jeg bringe regnormene med hjem til institutionen, hvor jeg ville sætte målgruppen til, måske i par af 2, at banke huller i låget til et syltetøjsglas. Derefter skal lagene af sand og jord laves. Ormene kommes i, og lidt plantemateriale på toppen. Derefter skal ormene stå i mørke. Evt. en papkasse. Herefter ville jeg tage en spørgsmålsrunde med målgruppen, omkring hvad de tror, der kommer til at ske nede i glasset? 

Dagen efter, ville jeg bede dem om at tage deres glas frem, så de kan se, hvad ormene har lavet i løbet af natten. De vil kunne se, at jord og sandlagene er begyndt at blive blandet sammen, efterhånden som ormene har bevæget sig rundt og muligvis har de spist lidt af plantematerialet.



Efterfølgende kunne man lave forsøg med forskellige typer af føde til ormene. Det kunne feks. være en stump gulerod, en skive agurk, brød, forskellige blade, brød, kød, døde insekter eller andre ting, for så at se, hvad ormene spiser først og hvad de bedst kan lide. 



Til sidst, når målgruppen har fået mere viden omkring regnorm, ville jeg lave en aktivitet, hvor de selv skulle udforme en "pasninsmanual" til deres regnorm. Den kunne indeholde levesteder, føde, dag/nataktive og en beskrivelse af regnormen, rent fysisk.

2. Pædagogens rolle.

Som pædagog har jeg ansvaret for at dyreholdet etableres. Jeg skal forberede målgruppen på det der skal ske forinden, samt understøtte dem med faglig viden om dyrene, som jeg skal have tilegnet mig forinden. Regnorm kræver ikke den store daglige pasning, bortset fra lidt føde. Her ville det være oplagt at få indlagt et "regnorme tjek", som en del af hverdagen i institutionen, så målgruppen lige har været henne og kigge til deres regnorm, om de nu har mad, før de tager hjem. I henhold til indkøb, så skal jeg som pædagog have anskaffet syltetøjsglas, nogle søm, en hammer og et par spader til indsamling og oprettelse af dyreholdet. Når dyreholdsforløbet er ovre, kan man fint tage med målgruppen ud i samme skov, som man samlede regnormene ind i, og sætte dem fri igen.

Dyrehold opgave B

Dyrehold opgave B

1. Regnorm er som sådan ikke nataktive eller dagsaktive. De kræver bare et forholdsvis fugtigt og ikke for varmt miljø. Herhjemme holder de sig for det meste nede i jorden om dagen, da solen og varmen tørre dem ud ganske hurtigt, men i andre lande med regnskov og høj fugtighed, kan man se dem kravle rundt oppe i træerne om dagen. Når det regner, ser man tit regnorm oven på jorden, da de kan optage vandet igennem huden, og på den måde overleve i dagslys, uden at blive tørret ud. (https://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-1#levested)

Regnorm lever af biologisk plantemateriale og bakterier i jorden. Regnorm er oppe på landjorden hver nat, for at hive blade og andet materiale ned i deres gange, som de så kan spise efterfølgende. Om vinteren går de i hi, og laver en lille hule beklædt med slim, ruller sig sammen og overvintre.(https://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-1#levested)

Regnorm kræver ikke den store rengøring, da deres efterladenskaber er komposteret jord, dvs. muld.

2. Terrariet er til at starte med et gammelt syltetøjsglas med huller i låget.

Herefter er der skiftende lag af sand og jord. Glasset er gennemsigtigt, så det er nemmere for målgruppen at holde øje med ormene og deres gøremål. Jeg planlægger at udvide med et større terrarie på et senere tidspunkt, så der kan komme flere orme i, og hele processen bliver nemmere at se.

3. Der er det primære økosystem med nedbrydningen, men vi har også som studiehold valgt at komplimentere hinandens dyrehold. En af mine medstuderende holder sumpskilpadde, som bla. lever af regnorm. På den måde kan fødekæden også indtænkes som kredsløb.

Dyrehold opgave A

Opgave A - Dyrehold

Regnorm i glas/regnormefarm

1. Jeg har valgt en børnehaveklasse som målgruppe. Dyreholdet kan være med til at lære målgruppen at omgåes dyr, drage omsorg og at lære dyrene og sig selv at kende. Børn er nysgerrige og opmærksomme på alt, der kribler og kravler, og bør understøttes i dette, for på den måde at bibevare deres interesse i dyr. (Natur og Udeliv - Uderummet i pædagogisk praksis, Ejbye-Ernst. N, Stockholm, D. Hans Reitzels forlag, 2015. s.110)

2. Forståelse af dyret, hvilke ting kræver dyret for at kunne overleve og trives? At målgruppen kan tage ansvar for dyret og viser interesse i dette.

3. Til at starte med, vil jeg tage målgruppen med ud og grave regnormene op. Så skal de placeres i et rent syltetøjsglas med huller i låget, hvor der skiftevis er strøet sand og jord, så der bliver dannet varierende lag. Hvert lag skal fugtes en smule med vand. Regnormene skal ligge mellem de to nederste lag. Til sidst kan man lægge lidt foder i, som feks. revet gulerod, blade eller andet plantemateriale på toppen. Regnormene skal så placeres et mørkt og køligt sted, som feks. i en papkasse eller et lukket skab. Herefter kan målgruppen tage glasset ud, for at studere ormenes færden, og hvordan de hiver føden ned i jorden, gennem deres små gange. (https://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-og-nedbrydning)

4. Dyreholdet med regnorm giver god anledning til at snakke om det kredsløb, som nedbrydning og kompostering er. Og det symbiotiske forhold mellem regnorm og planter. Regnormen nedbryder plantemateriale, laver kompost af det, som planterne så kan anvende til næring. Desuden tilfører regnormens gange i jorden nødvendigt ilt til jordlagene, som også gavner planternes rødder.(https://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-og-nedbrydning)

5. Jeg vil kigge efter, om målgruppen udviser interesse, om de selv tager initiativ til at hive regnormene frem, for at se om de har spist den føde, der er blevet lagt i glasset.

Museumsopgave

Museumsopgave - Gram Naturhistorisk Museum og Lergrav

9.08.19

Museet er indrettet således, at der er to dele. Den mere klassiske museumsoplvelse, hvor man går rundt og kigger på udstillingen, og så en aktiv del, lergraven, hvor man kan få lov at grave efter fossiler fra et ældgammelt hav, som har dækket store dele af den sydlige jyske vestkyst. De mest almindelige fossiler kan man få lov at tage med hjem(muslinger, sneglehuse, søpindsvin osv.), hvor de mere sjældne fund(hvalskeletter, hajtænder eller andet spændende) bliver sendt ind til nærmere undersøgelser med henblik på udstilling. 

Vi startede vores besøg i lergraven, hvor vi fik kyndig vejledning i, hvordan man bar sig ad med at grave efter fossiler. Vi fik af vide, at det var bedst at udgrave i terrasser, frem for bare at grave direkte ned. På denne måde kan man bedre "kigge ind" i de forskellige ler-lag. Vi blev også anbefalet at grave højt oppe på bakken, da regn og blæst havde eroderet leret, og det i bunden var begyndt at oxidere. Men inden vi for alvor kom igang, var et skybrud drevet ind over os, og vi indstillede derfor gravningen, da hele pladsen blev til en stor muddersuppe. På vej tilbage til museet gik vi ad "Evolutionsstien", som museet havde anlagt.

                                                                    

Jeg kunne forestille mig, at have en folkeskoleklasse, indskole/mellemskole, med ude på netop dette museum, da der er god mulighed for, at de kan få fingrene i jorden. Jeg forestiller mig, at der kan startes med at gå ad evolutionsstien og ned i lergraven, hvor eleverne får lov at grave løs, og bagefter kunne eventuelle fossiler tages med tilbage til museet, hvor de kunne nærstuderes i museets laboratorie.

Derefter kunne man tage en tur rundt i den indendørs del af museet. Her er der udstillet forskellige fossiler, skeletter og figurer, der viser os hvordan Danmark har set ud for over 50 millioner år siden. 

 Her ses skeletter fra bardehvaler, læderskilpadder, sæler og hajer. Der bliver også vist film omkring de forskellige pattedyrs udvikling, feks. hvordan hvaler har udviklet sig fra landdyr, som så er gået tilbage i havet og tilpasset sig livet der.

Museet har også en væg med forskellige kranier, bla. Neanderthalere, Homo Erectus, forskellige forstadier til Homo Sapiens, menneskaber og pygmæer. Hvert skelet har et 3D-scannet billede af, hvordan individet kunne have set ud i levende live.

 Til sidst kunne dagen sluttes af med spisning af madpakker i museets lille "forhistoriske have", som indeholder planterarter der er ligeså gamle som resten af udstillingen.

Plantehold opdatering uge 26

De overlevende...

 Som i kan se, har jeg omplantet mine to eneste levende planter. En Chia plante og en tomatplante. De vokser stille og roligt. Jeg vander dem morgen og aften. Resten døde kort efter spiring, eller kom slet ikke frem.

Jeg har ikke rigtigt kunne finde nogle frø på min biotop, men jeg leder videre...

Plantehold - opdatering uge 25

Opdatering af planterne

(24.06.19)

Som man kan se på billedet, er der sket lidt siden sidst. Tomat, Chia og Bukkehorn er alle begyndt at kigge frem. Resten lader stadigvæk vente på sig. Jeg har efterfølgende forsøgt at stille plantekassen et mørkere og køligere sted, for at få resten af frøene til at spirer, men det gjorde så, at Bukkehornene døde... Øv øv. Så nu står kassen endnu engang i vindueskarmen.

Første 2 aktiviteter på Biotop

De første 2 aktiviteter på min biotop

1. Rejestrygning

2. Fiskeri

Jeg har valgt 2 aktiviteter, som komplimentere hinanden, da man kan bruge de rejer man stryger, som madding til fiskeriet. 

Jeg vil gøre brug af didaktisk model kaldet "De 10 H'er" til at beskrive/begrunde mine aktiviteter. 

(Bohr, Jenny, Inklusion – fællesskabets pædagogik, Pædagogik: introduktion til pædagogens grundfaglighed, 2016).

Hvad skal jeg lave?(indholdet)

Stryge rejer og bruge dem til at fiske med.

Hvordan skal jeg lave det?(metode)

Til rejestrygningen anvendes et strygenet. Det er også en fordel med waders, men kan om sommeren godt gøres i badetøj/shorts. Strygenettet anvendes, ved at man skubber det foran sig på bunden, eller køre det igennem tangbuske. Herved kan man fange hesterejer, tangrejer og fjordrejer. Alle 3 arter egner sig til madding. Når man så har fanget rejer, hældes disse over i en beholder med saltvand. Til fiske-delen bruges en fiskestang, hjul m.line, et bobleflåd og en str.10 enkeltkrog. Man kører flådet på linen og sikrer det, binder krogen fast i enden af linen og sætter til sidst en reje på krogen. Så er man klar til at kaste ud.

Hvorfor skal jeg lave det?(mening)

Fiskeri er en god måde at få mennesker, som normalt ellers ikke synes om naturen, ud i naturen. Det er også enormt godt, rent mentalt, siger hjerneforsker Peter Lund Madsen (https://www.facebook.com/24syv/videos/707674579687687/). Det behøver i og for sig ikke handle om selve fiskeriet, det kan også bare være et pusterum i en travl/anstrengende hverdag. 

Hvor skal jeg lave det?(placering)

De fleste steder på kysten i Danmark kan disse aktiviteter udføres. Det kræver bare fralandsvind eller nærmest ingen vind.

Hvornår skal jeg lave det?(tidspunkt)

Aktiviteterne kan foregå hele året rundt, men er nok mest behagelige i sommerhalvåret. 

Hvor længe skal jeg lave det?(tidshorisont)

Det kommer selvfølgelig an på, hvilken målgruppe der er tale om. Men et godt bud ville være 2-4 timer.

Hvor meget skal jeg lave?(mængde)

Dette kommer igen an på målgruppen. Folk med fysisk/psykisk nedsættelse har sværere ved at deltage aktivt, end folk uden disse udfordringer. Men generelt er det ikke aktiviteter, der kræver den store planlægning eller fysisk udfoldelse. Under afprøvelsen gik jeg med nettet i omkring 5 min. hvorefter jeg havde rejer nok til resten af aktiviteten.

Hvem skal jeg lave det med?(personer)

Alle målgrupper, på nær svært fysisk handicappede.

Hvad skal jeg bagefter?(næste)

Hvis man er så heldig at fange fisk, så kunne man evt. tilberede fisken over et bål, eller tage fisken med tilbage og prøve at dissekere den. Hvis ikke man fanger fisk, kan man feks. koge de overskydende rejer og lave sig en rejemad.

Hvad skal jeg med det jeg gør?(målet)

Målet er, at give en gruppe mennesker en anderledes oplevelse i naturen, give dem tid til at fordybe sig i den og koncentrere sig/forholde sig til noget helt enkelt. Dette kan være med til at nedsætte folks stress/arousal-niveau.

Plantekassen - første opdatering

Der er nu gået ca. 5 dage, fra jeg plantede de forskellige frø i plantekassen. Jeg har vandet frøene en gang til at starte med og har så ellers haft låget på kassen. Kassen står i min vindueskarm, hvor den får rigeligt med sol og varme. Grunden til, at jeg kun har vandet en enkelt gang er, at kassen fungerer som et drivhus, hvor der dannes enormt meget kondens på indersiden, som så holder jorden fugtig. Om det er den rette måde at få ting til at spirer, ved jeg ikke. Men det finder jeg vel nok ud af.

Jorden, hvor der er sået, er meget fugtig. Måske for fugtig?

Dyr på biotopen

Her ses en tangreje/fjordreje(lidt svært at se forskellen), en søstjerne og en vandsnegl.

I midten af billedet ses en vandbænkebider, hvilket vidner om nærmest ferskvands-agtige tilstande i sundet.

Her ses en berggylte(den store) og en lille havkarusse.

På billedet ses almindelig strandkrabbe.

På min biotop træffes også makreller(på den rette årstid) og havørred.

Min biotop ved Alssund Opg. A

 Her ses landdelen af biotopen fra vandet. Der er tæt bevoksning, helt ned til det lille stykke strand. Landskabet bag, er meget bakket. I vandkanten er der mange siv, hvilket indikere, at vandet har et forholdsvis lavt saltindhold.

 Her ses vanddelen af biotopen. Man kan se toppen af de store blæretangsbuske stikke op ad vandet.

Bunden er blød og fyldt med muslinger, vandsnegle og forskellige rejearter.

Her ses et lille stenrev, som går fra land og 20-30 meter ud i vandet. Stenene er tæt bevokset af blæretang, og er hjem for en hel del rejer, berggylt og krabber.

Her ses en skitse af biotopen med retningsbestemmelser.